DSB togrejse - kom billigt frem med orange billetter

DSB, køreplaner, køreplan, rejseplan, rejseplaner, tidsplan, tidsplaner, tidspunkt, tog, afrejse, ankomst

Sådan gør du...

Vi har i højre  side forskellige links til de billige orange billetter eller andet relevant information om DSB du sørger.

Rigtig god tur med DSB...

DSB, køreplaner, køreplan, rejseplan, rejseplaner, tidsplan, tidsplaner, tidspunkt, tog, afrejse, ankomst

Historien om DSB

Når et tog kører gennem det danske landskab, følger det som regel en rute med samme linieføring som dengang, banen blev anlagt. Men alt andet er ændret: materiellet, hastigheden, komforten.

Nye tider har også sat deres præg på de byer, toget passerer, men mange af dem kan takke jernbanen for, at de overhovedet eksisterer, og at de fik del i den industrielle udvikling.

I det hele taget manglede det ikke på historiske perspektiver, da DSB markerede 150-året for den første danske jernbane, København-Roskilde, som blev indviet 26. juni 1847.

Men et blik tilbage på de 150 år vil også vise, at jernbanen har været under stadig forandring og trods stadig hårdere konkurrence fra andre transportmidler, har den vist sin levedygtighed.

Oprindelig blev tankerne om anlæg af jernbaner mødt med skepsis, og der mÃ¥tte kæmpes hÃ¥rdt for anlægget af København-Roskilde-banen. Den blev da heller ikke den første inden for det daværende monarkis grænser. I 1844 kunne banen mellem Altona og Kiel tages i brug, 19 Ã¥r efter verdens første jernbane til offentlig trafik blev Ã¥bnet pÃ¥ strækningen Stockton-Darlington i England. 

Oprettelsen af DSB

Men en samordning af den statslige drift i henholdsvis den østlige og vestlige del af landet kom først i 1885, og dermed opstod DSB som et landsdækkende foretagende med direktøren for De jysk-fynske Statsbaner, Niels Holst, som første generaldirektør.

På det tidspunkt var banenettet nået op på 1516 km. Især blev 1860erne og 1870erne præget af nyanlæg. Samtidig stod det klart, at jernbanerne i de enkelte landsdele måtte sættes i forbindelse med hinanden ved hjælp af færger, der kunne overføre jernbanevogne. De første jernbanefærger indsattes på Lillebælt (Fredericia-Strib) i 1872, og i 1883 fulgte Storebælt efter.

Den oprindelige skepsis var nu afløst af en kamp for jernbaneanlæg i erkendelse af fordelene. Hurtigere transport var en af dem. De første tog kørte fire gange så hurtigt som diligencerne. Samtidig blev transporten billigere, i første omgang især til glæde for landbruget. Men også for den begyndende industrialisering blev jernbanen en afgørende faktor.

Især købstæder med kombinationen af jernbane og havn nød godt af udviklingen. Samtidig satte jernbanen sit præg på bebyggelsen uden for købstæderne, navnlig efter at de med indførelsen af næringsfriheden mistede deres handelsprivilegier.

Nu blev der mulighed for handel også andre steder, men gode transportmuligheder var en betingelse. Man måtte placere sig ved jernbanen, og et nyt Danmark opstod med et mønster af stationsbyer.

Det var ikke overalt, staten ville pÃ¥tage sig at finansiere jernbaneanlæg. Løsningen blev etablering af privatbaner, hovedsagelig sidebaner. 

udviklingen gik stærkt med dSB i 1970erne

Men ellers var 1970'erne præget af et DSB i offensiv. Et værktøj i denne politik var indførelsen af et designprogram, og DSB fik også sin første langtidsplan, Plan 1990 fra 1975. En særlig omvæltning skete med indførelsen af InterCity-driften i 1974.

Timedrift og faste minuttal satte også præg på regional-trafikken, hvor der kom nyt materiel både øst og vest for Storebælt.

På S-baneområdet kom der lidt mere fart i en udbygning af nettet, men fire etaper skulle der til, før det lykkedes at få færdiggjort Køgebugtbanen i 1983. Det var også med en væsentlig forsinkelse, at der i 1986 kunne indvies en storstation i Høje Taastrup for både S-tog og alle andre tog.

For godstrafikken fik etableringen af containerterminaler særlig stor betydning, fordi containerne giver mulighed for en nem omladning mellem jernbanevogn og lastbil. Men foruden dør-til-dør princippet blev der i et nyt knudepunktsystem for stykgods lagt vægt på dag-til-dag princippet. For transittrafikken blev det afgørende fremstød etableringen af DanLink (færgeruten København-Helsingborg) i 1986.

På færgesiden var en anden nyhed indførelsen af en bred færgetype på Korsør-Nyborg overfarten. Tre InterCity-færger af denne type blev indsat i 1980-81. På Kalundborg-Århus overfarten kom storfærgerne Peder Paars og Niels Klim, og på Helsingør-Helsingborg overfarten gik de to tidligere konkurrenter, DSB og SFL, sammen og etablerede en fælles overfart med nye færger og terminaler.

Et særtræk ved DSB sammenlignet med statsbaner i andre europæiske lande var, indtil slutningen af 1970'erne, den manglende elektrificering - når man vel at mærke ser bort fra S-togene i hovedstadsområdet. Men i 1979 kom loven om elektrificering af hovedbanerne, og premieren fandt sted mellem København og Helsingør i 1986.

Oprindeligt var det hensigten at elektrificere alle hovedbaner øst for Storebælt, men efter vedtagelsen af den faste Storebæltsforbindelse blev det i stedet besluttet at elektrificere strækningen København-Fredericia-Padborg i stedet. Desuden er eldrift indført på Sønderborgbanen og den faste Øresundsforbindelse, men herefter er udbygningen af den elektriske drift sat i bero.

1990'erne blev præget af massive investeringer i nye togsæt og anlæg af faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Efter indsættelsen af de første IC3-tog i 1990 kunne man basere hele fjerntrafikken på anvendelse af togsæt fra 1991. Det betød flere direkte forbindelser og kortere rejsetider. I 1995 indsatte DSB de første elektriske regionaltog (ER), og året efter blev også de første nye S-tog sat i drift.

Med indvielsen af den faste Storebæltsforbindelse i 1997 og forøgelsen af hastigheden på hovedstrækningerne til 180 km/t samme år blev jernbanens konkurrenceposition over for ikke mindst den indenlandske flytrafik styrket markant. Det gav stærkt stigende passagertal.

Succesen fra Storebælt blev i 1998 fulgt op med lanceringen af visionen Gode Tog til Alle. Opskriften og erfaringen fra Storebælt - hyppige afgange med faste minuttal, stærkt forkortede rejsetider og anvendelse af moderne materiel med høj komfort - skulle overføres til alle DSB's strækninger.

Gode Tog til Alle gennemføres gradvist frem til 2010. Et centralt element i planen er anskaffelse af 83 IC4 og 23 IC2 tog. DSB regner med at sætte disse tog ind i driften fra 2007, hvorefter de nuværende fjerntog - IC3 - vil blive overført til regionaltrafikken, som trænger til et kvalitetsløft.

Lufthavnsbanens åbning i 1998 og Øresundsforbindelsens indvielse i år 2000 styrkede jernbanens position yderligere. DSB er desuden blevet omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, der alene tager sig af passagertransport. Med en tidssvarende selskabsform, de mange investeringer i materiel og faste forbindelser og en engageret medarbejderskare ruster DSB sig til fremtidens udfordringer. (kilde:DSB.dk)




DSB, køreplaner, køreplan, rejseplan, rejseplaner, tidsplan, tidsplaner, tidspunkt, tog, afrejse, ankomst