Klik her
hvis du vil besøge BoConcept.dk
Om BoConcept
BoConcept blev etableret i 1952 og er i dag en international
retailorienteret konceptholder med fokus koncentreret om én
aktivitet; afsætning af et arkitekttegnet, tilpasset og
koordineret produktprogram af brandede møbler og
livsstilsprodukter til private hjem.
Som eneleverandør og international distributør til den
globale retailkæde bestående af mere end 240 individuelt
drevne franchisebaserede BoConcept Brand Stores og 100
BoConcept Studios, afsætter vi vores attraktive
produktprogram i over 50 lande i hele verden.
Passion er drivkraften – design, tilpasning og koordination
nøgleordene
Passion og vedholdenhed er kerneværdier hos menneskene bag
BoConcept-brandet. Uanset om de designer et nyt møbel, leder
et team eller en af vores Brand Stores. Vores fælles mission
er at gøre moderne designmøbler og accessories tilgængelige
for kunder, der fascineres af den urbane livsstil.
BoConcepts kollektion fornyes kontinuerligt så den
imødekommer vores kunders ønske om et komplet produktprogram
af livsstilsmøbler, der er trendsættende og med et højt
designmæssigt islæt til priser, hvor alle kan være med.
Vores møbler kan med forskellige farver, materialer og
størrelser tilpasses til den enkelte kundes ønsker og
drømme. Og kollektionen er koordineret, så sortimentet går
op i en højere indretningsmæssig enhed. Sammen med den bedst
tænkelige rådgivning og service fra salgs- og
indretningskonsulenterne i butikkerne, sikrer vores koncept
således vores kunder en unik shoppingoplevelse, hvor de
opnår den optimale løsning til deres hjem.
Udvikling, support og logistik som værdiskabende faktorer
Vores målsætning om lønsom vækst søger vi at realisere
gennem en strategisk positionering der differentierer
BoConcept-brandet fra det prisfølsomme mellemmarked,
udbredelsen af vores prisvindende attraktive franchisemodel
samt udnyttelse af vores unikke kernekompetencer inden for
design, branding, butiksdrift, optimering af afsætningsmodel
og supply chain management. Væksten skal materialisere sig
gennem øget same-store-sales og ved en væsentlig tilgang af
BoConcept Brand Stores. Lønsomheden optimerer vi gennem
vedvarende fokus på produktivitetsforbedringer og
effektiviseringer gennem hele værdikæden.
Vores første Brand Store åbnede i Paris i 1993. Alle
BoConcept Brand Stores placeres på udvalgte locations med
god trafik. Studios er typisk placeret i et andet møbelhus,
hvor det er relevant i det enkelte land. (kilde:BoConcept.dk)
